STUK: Undervisningsmiljø
Hvordan giver man skoler og kommuner redskaber til at arbejde målrettet med elevernes undervisningsmiljø?
OPGAVEN KORT FORTALT
- Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) ønskede et samlet digitalt læringsunivers, der kunne understøtte kommuner, skoleledelser og skoler i arbejdet med undervisningsmiljørepræsentanter (UMR).
- Materialet skulle gøre det lettere både at uddanne UMR og at styrke elevinddragelsen i udviklingen af skolernes undervisningsmiljø.
- Med input fra kommuner og skoler designede vi i samarbejde med Danske Skoleelever et didaktisk koncept med fokus på klar formidling, brugervenlighed og praksisnære løsninger.
- Resultatet er et fleksibelt læringsunivers, der er let at implementere, og som giver et fælles afsæt for et mere systematisk arbejde med undervisningsmiljø, elevinddragelse og trivsel.

Se et udsnit fra undervisningsforløbet:
Fra viden til handling i arbejdet med undervisningsmiljø
STUK ønskede at gøre arbejdet med undervisningsmiljørepræsentanter mere tilgængeligt og skabe et fælles grundlag for arbejdet med undervisningsmiljø. Materialet skulle understøtte både kommuner, skoleledelser og elever og gøre det nemt at uddanne og inddrage UMR i skolens hverdag.
Kort sagt handlede opgaven om at samle viden, skabe et fælles afsæt og udvikle én samlet løsning med målrettede indgange til de forskellige målgrupper.